/\

ANNONCE

Foto: Carl Undéhn

Steder

Mikrobryg i Malaga

Maden i Malaga er primært forbundet med tapas og sangria for turisterne eller sød vin og tinto de verano for de lokale. Når du bestilte en øl, fik du typisk en lys, international lagerøl uden særlig meget smag. Men den globale mikrobryg-revolution har fået et godt tag i byen, så du nu kan få mange forskellige smagsvarianter.

Som et traditionelt vinland har Spanien ikke den samme tradition for ølbrygning, som man finder i de nordligere lande. Men i stedet for at se det som en ulempe, bruger de spanske bryggerier det som et frirum til at tænke ud af boksen og eksperimentere med nye ingredienser såsom blomster og nødder.

Samtidig tilføjer de en typisk spansk smag til verden af øl. Og i Sydspaniens varme klima, hvor eksotiske frugter såsom mango dyrkes langs kysten, skal bryggerierne i Malaga ikke tage særlig langt for at finde lokale ingredienser til en Tropical IPA.

Lokale bryggerier i Malaga såsom 3Monos, Bonvivant og Malnombre og andre bryggerier langs Costa del Sol har rystet øl-scenen med en lang række forskellige øl.

I Malagas stigende antal mikrobryg-barer finder du både lokale øl, du aldrig har hørt om derhjemme såvel som kreationer fra en lang række internationale mikrobryggerier

Foto: La Botica de la Cerveza

La Botica de la Cerveza

Det er her, det hele startede. Miguel fra den nærliggende kystby Nerja åbnede den første butik her i 2013 med øl fra mikrobryggerier. ”Årsagen var enkel. Der var ikke nogen steder, man kunne drikke spændende øl, så jeg måtte åbne et selv!”, siger han. Siden da har dette været det første stop for alle på udkig efter mere end bare en kold lagerøl på en tur til Costa del Sol.Butikken er nu blevet en bar, hvor Miguel og hans kollegaer giver gode råd og guider kunden gennem rækken af mere end 200 mikrobryg. Nogle gange har de også flasker af deres eget mærke ”Lab Eer”, som hurtigt bliver solgt. Den enorme viden om og kærlighed for mikrobryg gør, at La Botica er et perfekt miks mellem følelsen af nørdet insiderviden og den varme velkomst alle får, når de kommer ind af døren.

La Botica de la Cerveza

Calle Victoria, 13, Malaga

Vis på kort

Man–lør: 12–15 og 19.30–02.00, søndag 7.30–14

Arte y Sana

Arte y Sana ligger lige ved den populære plads Plaza de la Merced, under det gamle slot på bakken, og var den første rigtige mikrobryg-bar i Malaga. De seks haner i baren, der dækker hele den ene side af lokalet, er altid fyldt med både lokale og internationale øl. Den anden side af lokalet er fyldt med masser af forskellige flasker og dåser, hvoraf mange af dem er fra lokale bryggerier såsom Bonvivant og 3Monos. Fra pladserne ved vinduet har du en perfekt udsigt over pladsen, som hurtigt fyldes af mennesker, mens solen går ned, og Malagas befolkning (malagueños), der gør, hvad de er bedst til – nyder livet!

Arte y Sana

Plaza de la Merced, 5, Malaga

Vis på kort

Man–fre: 19–02, lør 14–02, søn 17–02

Foto: La Madriguera

La Madriguera

På den travle gade Calle Carretería, der er fyldt med traditionelle bodegaer, ligger denne moderne mikrobryg-bar, der har lidt kant og føles som noget fra en anden planet. Den blev grundlagt af Paloma Lopez, der tidligere drev “Malaqa”, det første mikrobryggeri i byen. Problemer med partnere gjorde, at bryggeriet var tvunget til at lukke, men Palomas kærlighed til mikrobryg holdt ved, og hun besluttede i stedet at åbne denne bar for at fortsætte med at fremme ølkulturen i Malaga. Ud over ti haner med spændende lokale øl fulde af tropisk smag fra Malnombre, Bonvivant og andre bryggerier tilbyder hun også poké bowls og burgere.

La Madriguera

Calle Carretería, 73, Malaga

Vis på kort

Man–tors: 18–01, fre–lør: 18–03

Central Beers

Med en placering i centrum af Malagas gamle bydel siger navnet på dette sted det hele – det ligger centralt, og de serverer øl. Masser af øl. Halvdelen af de øl, der er i de 14 haner, kommer fra Spanien, og listen med flaskeøl er uendelig. De nøgne murstensvægge og høje borde i midten af lokalet giver stedet en international atmosfære, som også afspejles i det blandede publikum. Komfortable sofaer langs de store vinduer gør det til et perfekt sted at slappe af med et par spændende øl efter en lang dag med udforskning af Malagas gamle bydel.

Central Beers

Calle Cárcer, 6, Malaga

Vis på kort

Man–tors: 18–02, fre–lør: 13–03, søn: 13–02.

Recyclo Bike Café

Denne blanding mellem en cykelbutik og en café lige bagved det smukke Atarzanas-marked i udkanten af den gamle bydel kalder ikke sig selv for en mikrobryg-bar. Men med det lille og gode udvalg af øl fra både lokale og internationale bryggerier kommer stedet alligevel på listen grundet dets indbydende stemning.Her mødes en international flok for at nyde en øl eller arbejde på deres bærbare computere ved bordene, der står under seks cykler, som hænger ned fra loftet. Træinteriøret omfatter en bænk bagerst i lokalet, hvor du kan sidde og nyde synet af gæsterne og gadelivet udenfor.Barmenuen byder på snacks såsom argentiske empanadas, som du kan nyde sammen med din øl.

Recyclo Bike Café

Plaza Enrique García-Herrera, 16, Malaga

Vis på kort

Man–tors & søn: 9–00, fre–lør: 9–2.00

Foto: La Fabrica de la Cerveza

La Fabrica de la Cerveza

Strandkvarteret SoHo er blevet det mest hippe område i Malaga og har derfor brug for en stilfuld mikrobryg-bar. La Fabrica de la Cerveza er drevet af Cruzcampo, en af Spaniens største øl-producenter, og er måske ikke hardcore øl-nørders første valg, men de har virkelig nogle spændende og gode øl! Og da alle øl brygges på stedet, finder du ikke en mere friskbrygget øl andre steder i Malaga. Udover de sædvanlige IPA, Saison og Pale Ale har de altid en tank med en “eksperimentel” øl. Hvad med en frisk Pale Ale brygget med biznaga, den traditionelle buket af jasminblomster, der sælges på gaderne i Malaga?

La Fabrica de la Cerveza

Calle Trinidad Grund, 29, Malaga

Vis på kort

Alle dage 12.30–15

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk