/\

ANNONCE

Spis godt i Rom! Foto: Emma Holmqvist Deacon
Spis godt i Rom! Foto: Emma Holmqvist Deacon

Steder

Madelskerens guide til Rom

Italienerne er stolte af deres køkken, men som på alle turistmål er der steder, der har mere fokus på din pengepung end dine smagsløg. Her er syv restauranter, som prioriterer smagen.

Italiensk med et twist

Først virker Pianostradas menu ret klassisk, men alle retterne har fået en moderne makeover. Burgerbollerne er f.eks. sorte af blækspruttens blæk, og ingredienserne i den grønne, blandede salat, som vi prøvede, bestod bl.a. af sværdfisk-carpaccio og jordbær (en heldig kombination). Restauranten, som ligger i Trastevere, er afslappet med en ungdommelig stemning, men alligevel egnet til specielle lejligheder på grund af den elegante og kreative indretning og deres velovervejede menu. Her bliver også hurtigt fuldt, så husk at bestille bord i forvejen.

Pianostrada

Via delle Zoccolette 22, Roma

Vis på kort

Foto: Emma Holmqvist Deacon

Rustik ristorante

Ristorante Porto er stolt af sine fish & chips, men har også andet at byde på. De lokale besøger det rustikke spisested på grund af de store tallerkener med gnocchi og fiskeretter, som kommer ud af køkkenet i en vis fart, og den overdådige frokostbuffet er et andet trækplaster. Tag plads i den hyggelige kælderhvælving, eller kig på mennesker fra et af de udendørs borde. Restauranten ligger ikke langt fra St. Peterspladsen, men alligevel føles den ikke så turistet.

Ristorante Porto

Via Crescenzio 56, Roma

Vis på kort

Foto: Emma Holmqvist Deacon

Mammas mad

Caffe Lungara 1940 kan ligne et moderne sted, men lad dig ikke narre af det strengt minimalistiske décor – dette spisested i Trastevere startede for flere årtier siden (men på en anden adresse), og serverer traditionel italiensk kost. På vores sidste besøg kæmpede vi med valget mellem klassikere som farserede tomater og lasagne i forskellige udgaver, tilberedt af ultratynde pastaplader. Portionerne er ikke enorme, men det er priserne heller ikke. Det er også et hyggeligt sted at tage en drink om aftenen.

Caffe Lungara 1940

Via della Lungara 14, Roma

Vis på kort

Foto: Emma Holmqvist Deacon

Sund og smart

Ginger er noget af en institution, de serverer sund middelhavskost, for det meste økologisk. Menuen skifter efter årstiderne og er proppet med salater og vitaminrige smoothies, men der er også mindre grønne lækkerier, som f.eks. “gourmet-sandwich” med masser af italiensk charcuteri og ost. Den originale version af denne lyse, elegante restaurant ligger tæt ved Den Spanske Trappe, og der er også en afdeling ved Piazza Sant'Eustachio.

Ginger

Via Borgognona 43-46, Roma

Vis på kort

Foto: Emma Holmqvist Deacon

Pasta pronto

Med køer, der kan sammenlignes med dem ved det Sixtinske Kapel (okay, næsten), åbner Pastifico Guerra sine døre på slaget 13 (lukker 21) for dagens valg mellem to slags hjemmelavet pasta, som koster 4 euro inkl. drikkevarer (vand eller et glas vin, hvis du er heldig). Kunderne er en blanding af lokale og folk, som arbejder i området, foruden en del turister, der gerne vil indtage deres pasta på den Spanske Trappe – men ak, det er desværre ikke tilladt.

Pastifico Guerra

Friskt og fruktig

Fratelli de Luca Salad & Juice er et beskedent sted med blot få pladser, men et godt valg for dem, der har brug for et frisk vitamin-kick efter at have travet rundt i vatikanområdet. Stedet ligger et par blokke fra St. Peterspladsen, og på den moderne snackbar fremstiller de frisk frugtjuice og salat i en rasende fart – både som takeaway og til at spise i de intime lokaler.

Fratelli de Luca Salad & Juice bar

Via Silla 38, Rome

Vis på kort

Foto: Emma Holmqvist Deacon

En gelato eller tre

Roms gelato-scene har givet den en ekstra skalle – bare at servere ‘okay-is’ er ikke længere nok, i hvert fald ikke på Come Il Latte. Det lille specielle sted blev startet i 2012 og serverede den bedste gelato, vi var så heldige at prøve på vores sidste tur til Rom (tip: prøv kuglerne med nøddesmag!). Indretningen er så praktisk, at det næsten ligner et laboratorium, men når du først er herinde, opdager du hurtigt, at isens kvalitet er det eneste, der betyder noget her. Hvis du ikke kommer i denne del af byen, er Venchi og Gracchi også gode steder.

Come Il Latte

Via Silvio Spaventa 24-26, Roma

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk