/\

ANNONCE

Udsigten fra Keats-Shelley House. Foto: Shutterstock
Udsigten fra Keats-Shelley House. Foto: Shutterstock

Steder

Kulturtips til Rom

At gå rundt i Roms oldgamle gader er en oplevelse i sig selv, men med disse syv kulturperler og grønne oaser i Rom får din tur til den evige stad en ekstra dimension.

Ren poesi

Med sin beliggenhed ved foden af den myldrende Spanske Trappe er Keats-Shelley Huset en overraskende rolig oase. Museet er dedikeret til minde om John Keats og andre digtere i tiden, især Shelley og Byron. Udstillingen af forskellige minder spænder over genstande fra hårlokker til breve, foruden en af de mest skattede bogsamlinger med romantisk litteratur i hele verden. Hvert af de svagt oplyste rum er ‘en ting af skønhed’, som Keats kaldte det, men vi blev især tiltrukket af det lille værelse, hvor han døde i 1821 i en alder af 25. Digterens originale ildsted og loftet, som er dekoreret med blomstermotiver, er stadig bevaret sammen med mange af hans breve.

Keats-Shelley House

Piazza di Spagna 26, Rome

Vidundelig villa

Villa Medici ligger højt oppe over Den Spanske Trappe på bakken Monte Pincio, med panoramaudsigt over Roms byrum og otte hektar med frodige haver. Den smukke renæssancebolig blev bygget i 1540 og har fungeret som Fransk Akademi i Rom siden 1803, takket være Napoleon Bonaparte. Ingres, Debussy og Berlioz er blandt de berømte kunstnere, som har boet her, og selv om villaens hovedformål stadig er at fremme kunstneriske aktiviteter, er offentligheden ikke glemt – der er rundvisninger i den storslåede bygning hver dag (varer ca. 1,5 time), hvor de besøgende bl.a. får adgang til kardinalens lejlighed, kunstsamlingerne og haverne. Desuden er der jævnligt forestillinger og udstillinger på stedet.

Villa Medici

Viale Trinità dei Monti 1, Rome

Museum på højen

Med sin høje beliggenhed ved den flotte Piazza del Quirinale, en kort gåtur fra den travle Trevi-fontæne, er Scuderie del Quirinale værd at besøge for deres løbende udstillinger af den højeste kaliber. Ved vores sidste besøg nåede vi den velarrangerede udstilling: Picasso. Mellem Kubisme og Klassicisme: 1915-1925 (varer til 21. januar 2018). Når du forlader anden sal i den lyse, historiske bygning, er det en god ide at tage trapperne ned for at nyde den panoramiske udsigt gennem vinduet ved trappen.

Scuderie del Quirinale

Via Ventiquattro Maggio 16, Rome

Vis på kort

Foto: Emma Holmqvist Deacon

Langs floden

En god og rolig måde at udforske Rom – og at komme fra den ene side af byen til den anden uden så mange mennesker og meget trafik – er at gå en tur langs Tiberen. Du får adgang til de asfalterede stier ved at gå ned ad de forskellige trapper langs flodbredden. Hvis du starter ved Ponte Regina Margherita – som ligger ud fra Piazza Del Popolo – og går mod syd mod Trastevere, kommer du forbi Ponte Sant'Angelo, som giver dig en udsigt nede fra den historiske bro, der blev fuldført i 134 f.v.t. af den romerske kejser Hadrian, men du kan også se dele af den lige så fascinerende Castel Sant’Angelo. Gå videre til Ponte Vittorio Emanuele II, og broens række af englestatuer vil tårne sig op over dig (med kamera-flashende menneskemængder på sikker afstand). Når du har travet forbi Ponte Mazzini, har du fuldført en tur på en halv time – fortsæt lidt længere, og Trastevere ligger inden for kort rækkevidde.

Start at: Ponte Regina Margherita

Foto: Emma Holmqvist Deacon

Galleriet med alle de store

Med sin beliggenhed i den smukt anlagte Villa Borghese-park er gåturen til Galleria Borghese næsten lige så fin, som det du bagefter kan opleve i denne kunstinstitution, der er lille i størrelse, men stor i format. Den permanente udstilling rummer bl.a. malerier af Caravaggio, Titian og Raphael såvel som skulpturer af Bernini og Canova. Caravaggio og Bernini er særlig godt repræsenterede, hvad der afspejler smagen hos samlingens grundlægger kardinal Scipione Borghese, som startede det, der nu betragtes som verdens fineste private kunstsamling i 1607.

Galleria Borghese

Piazzale Scipione Borghese, 5, Rome

Vis på kort

Tickets (with reserved time slots) must be booked in advance.

Foto: Emma Holmqvist Deacon

Blomster og historie

Roms botaniske have “Orto Botanico” breder sig på 12 hektar, og der er masser af afveksling – man kommer igennem en palmeallé, en bambusskov og tropiske væksthuse. Her er også en række bemærkelsesværdige historiske seværdigheder, som f.eks. den store trappe fra 1700-tallet (Scalo Monumentale), som indeholder en fontæne med 11 kilder. Havens høje beliggenhed giver udsigt over Rom gennem alt det grønne. Den kan virke lidt forsømt nogle steder, men efter vores mening giver den lidt forvildede tilstand blot en ekstra charme til stedet. En ekstra bonus: haven ligger lige ved siden af Palazzo Riario-Corsini, hvor dronning Kristina af Sverige boede fra 1662 til sin død i 1689 (stedet blev moderniseret i 1730’erne, derfor den sene barokarkitektur).

Orto Botanico

Largo Cristina di Svezia 24, Rome

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk