/\

ANNONCE

Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Steder

Krakows bedste restauranter

Her er de bedste steder at opleve Krakows nye madscene - fra højere gastronomi og det nye polske køkken til hippe spisebarer.

Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Art

Nyt, polsk cuisine i topklasse. Mottoet for denne nye og nyskabende perle er Polish Cuisine Reinvented, og det er vaskeægte gourmetmad på de bedste lokale råvarer, der serveres på Art. Køkkenet ledes af det unge talent Michal Cienki, og for at få mest ud af dets formåen skal man vælge en smagemenu, der også fås til frokost. Smuk, ultracentral beliggenhed og Vinder af World Luxury Restaurants i 2018 og en kokkehue hos Gault&Millau 2019.

Art

Kanonicza 15, Krakow

Vis på kort

Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Tytano

Krakows hippeste hybrid mellem barliv og restaurantscene finder man i det nedlagte fabrikskompleks Tytano. Den 12000 m2 gamle cigarfabrik er blevet omdannet til kreativt iværksætterkompleks med 25 barer, restauranter og klubber. Maden spænder fra veganermad og asiatisk fusion til steaks, burger og konditorkager – og barerne byder på alt fra kaffe til håndværksøl og craft gin.

Tytano

Dolnych Mlynow 10, Krakow

Vis på kort

Krako slow wine

Hvis man sværger til økologisk vin og naturvin er Krako Slow Wine stedet. Her sælges og serverer Pawel Wozniak og hans stabTokaji som man aldrig har smagt den før, polsk økovin (også fra Winnica Jura), georgisk naturvin, orangevin og cider. Fokus er på vine fra Østeuropa, og Wozniaks viden om vinen er enorm. Når man bliver sulten er der hjemmelavede barsnacks og georgisk grill udenfor. Anbefales af Gault&Millau.

Krako slow wine

Lipowa 6, Krakow

Vis på kort

Foto: Biala Roza

Biala Roza

Biala Rozas køkkenchef Lukasz Cichy serverer moderne, polsk cuisine i flotte omgivelser, uden at det bliver decideret gourmet. På menuen er sæsonens lokale slow food som ørred fra Ojcow, vildlaks og asparges, lokale oste fra små producenter og polsk vin. Og som noget særligt: en smagemenu med alle desserter! Anbefalet af Gault &Millau og Slow Food Polska.

Biala Roza

Ul. Straszewskiego 16, Krakow

Vis på kort

Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Andrus food truck

Slow food sandwich-sensation. Det ligner måske fast food, men forud for Kamil Brys’ kultsandwich maczanka po krakowsku er gået langtidsstegning af kødet, bagning af en særlig bolle, der kan holde saften uden at smuldre - og en masse søvnløse nætter for at ramme den helt rigtige opskrift. Prøv den i Andrus Food Truck, der også anbefales af Gault&Millau.

Andrus food truck

ul. Wawrzynca 16, Kazimierz

Vis på kort

Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Halicka eatery & bar

Køkkenchef Michal Kowalski har med Halicka Eatery&Bar skabt et sted, der langt overgår den gængse hotelrestaurant. Indretningen er ét stort Instagram-moment, der passer til det casual-tjekkede klientel, og køkkenet serverer polsk og internationalt kvalitetscuisine på de bedste lokale råvarer, glimrende cocktails og et godt glas vin. Ligger i det nye, 4-stjernede hotel Puro.

Halicka eatery & bar

Ul. Halicka 14A, Krakow

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk