Steder
En verden af vand - skærgårdsidyl i Stockholm
Stockholms skærgård har over 24.000 øer, holme og skær. For at få en god fornemmelse af området er Gällnö, en uspoleret ø midt i skærgården, en af de bedste øer, du kan besøge.
På øen er der klassiske rød-hvide huse omgivet af syrener, kofolde og enge. Fra havnen er der 15 minutters gang til Gällnö by langs en bilfri grusvej, hvor man kommer forbi et velbevaret menneskeskabt landskab med husdyr, der græsser frit på frodige enge.
Det naturlige mødested på Gällnö er Gällnö Bar, der ligger hyggeligt under krogede æbletræer ved den lille marina. Denne sommerrestaurant har grill i haven og borde på bådebroen. Den tilstødende butik og hyggelige café forstærker følelsen af at være landet i svensk sommeridyl. I baren finder du paller af gamle vinkasser, øl fra Nynäshamns Ångbryggeri, hjemmelavet hyldeblomstsaft og cocktailen ”En midsommernatsdrøm” med gin, Gällnö-syren og sød vin.
Lidt længere væk ligger vandrehjemmet, som er blevet udnævnt til Sveriges bedste vandrehjem. Hovedparten af vandrehjemmet er placeret i øens gamle skole og er pyntet med gamle skoleobjekter og vilde blomster. I den gamle lærerbolig ovenpå ligger skærgårdens mindste hotel; 1-værelseslejligheden Frans August, navngivet efter Herr Frans August Hermansson, som i 1902 skænkede jorden til gavn for øens skole.
Vandrehytterne i nærheden fuldender billedet af det svenske landskab; malet i de traditionelle røde og hvide farver og omgivet af nåleskov og marker.
På den fire kilometer lange sti Gällnöstigen kan du lære om Gällnös historie samt om øens flora og fauna, mens der ved Torsviken findes en velbevaret jættegryde, der blev dannet under den sidste istid for 10.000 år siden. For badeentusiaster er der både sandstrand og klipper. På øen findes der også en meget varm sauna og en fodboldbane.

Foto: Erika Gerdemark

Sådan kommer du til Gällnö
Både Cinderella-bådene og Waxholmsbolaget sejler til Gällnö. Rejsen fra Stockholm tager omkring 90 minutter.
Gällnö
130 33 Gällnöby, Sverige
Vis på kort

Foto: Erika Gerdemark

Gå eller cykl
Gällnö er perfekt til gå- og cykelture. Langs den fire kilometer lange sti Gällnöstigen kan du lære om Gällnös historie samt om øens flora og fauna. Vandrehjemmet udlejer cykler.
Walk or cycle
130 33 Gällnöby, Sweden
Vis på kort

Historiske seværdigheder
Ved Torsviken er der velbevarede landskabsformationer, der er omkring 10.000 år gamle, og på østsiden er der en ovn fra det 18. århundrede, som russerne brugte til bagning.
Torsviken

Øhop
Gällnö er et perfekt udgangspunkt for yderligere udflugter i skærgården. I nærheden ligger de smukke øer Svartsö og Möja, og i strædet mellem Karklö og Brännholmen er der robåde til rådighed.
Island hopping

Foto: Erika Gerdemark

Badning
For badeentusiaster er der både sandstrande og klipper på øen. Ved Torsviken, en af øens mest populære steder ved kysten, kan du også leje brændefyrede og flydende saunaer.
Torsviken


Spis og drik
Den hyggelige skærgårdsrestaurant er rejsen værd i sig selv. Her er også en charmerende café og en sommerbar samt en lille butik til dem, der gerne vil sørge for sig selv.
Gällnö
130 33 Gällnöby
Vis på kort
Publiceret: 17 juli, 2018
Book flybillet
Brug dine point
Fra20 000 Tur/retur
Mest læste
Mest læste
ANNONCE