/\

ANNONCE

Glace Chase er den første drag queen-guide i New York, USA. Foto: Pontus Höök

Steder

En drag queens guide til New York

Glace Chase er New Yorks første drag queen-turguide. Søndag eftermiddag vandrer hun gennem Greenwich Village på stilethæle med et følge af nysgerrige turister og lokale.

Glace Chase rejste fra Australien til USA for næsten fem år siden. Hendes accent er helt forsvundet (og det er med vilje), og man tænker ikke et eneste sekund, at hun ikke er vokset op i de gader, hun fortæller om.

"Jeg forlod Australien for at finde ud af, om jeg var trans eller ej", siger Chase. "Min karriere derhjemme var sådan set en succes, men jeg havde det ikke godt".

Hun er uddannet skuespiller og prisbelønnet manuskriptforfatter, så det er naturligt for hende at være morsom. Det er også naturligt for hende at guide os gennem den 3 timer lange vandretur, som starter og slutter på velkendte barer for homoseksuelle.

"Det er ikke meningen, at det her skal være en politisk reklamesøjle, men der er selvfølgelig en politisk vinkel. Det primære formål er dog, at vi skal nyde et par drinks og hygge os sammen", siger Chase.

Det virker dog som om, at Chase i løbet af turen, når ud til flere og flere mennesker – ikke bare turgruppen – end hun ville gennem et manuskript.

"Du har helt ret", siger hun. "Det er faktisk en drøm, der bliver til virkelighed. Jeg er min egen chef, og jeg skal ikke forholde mig til homofobi og transfobi. Det eneste, jeg skal bekymre mig om, er at levere et forbandet godt show".

Chase forklarer, hvordan turen blev til. "Min søster var på besøg fra Australien, og hun ville gerne op i Empire State Building, og jeg hader det. Jeg sagde, at jeg kun ville gøre det, hvis jeg var i fuldt drag-ornat. En af mine venner hørte om det, så vi endte med at tage af sted som gruppe – og to som drags. Kl. var 23.30, men jeg har aldrig været med på så mange billeder. Jeg tænkte: "Det her er en rigtig god idé – at være drag-turguide"". Jeg overvejer en anden tur i det såkaldte 'financial district', om 1980'erne, kokainen og selvmordene".

Glace Chase guider turister rundt i New York, USA. Foto: Pontus Höök

Gaybarer i New York:

Julius’

Den ældste bar for homoseksuelle i New York har været centrum for mange aktivistkampagner. Det er også en hyggelig bar. "Peter, der arbejder her, er en god fyr, vær god ved ham", siger Glace Chase.

Julius’

159 W 10th Street, Manhattan, New York

Vis på kort

Metropolitan

Det er her, der er størst sandsynlighed for at finde Glace Chase på hendes fridage. "Her er billigt, uhøjtideligt, og de har en 2-for-1 happy hour".

Metropolitan

559 Lorimer Street, Brooklyn, New York

Vis på kort

Gym Sportsbar

En sportsbar for homoseksuelle er ikke nødvendigvis noget, denne Queen nyder, men Glace fortæller, at "der er en rygeterrasse ude bagved".

Gym Sportsbar

167 8th Avenue, Manhattan, New York

Vis på kort

Industry

En klassisk, stor ("generisk") bar for homoseksuelle. Vinder en plads på denne liste på grund af de store drag-shows og store fester.

Industry

355 W 52nd Street, Manhattan, New York

Vis på kort

Marie’s Crisis

Denne pianobar er populær blandt folk fra musicalteatrene og er blevet en klassiker i New York. Her er også karaoke og vældig sjovt.

Marie’s Crisis

59 Grove Street, Manhattan, New York

Vis på kort

En drag queens New York:

Beacon’s closet

Dette er butikken på Manhattan, men Beacon’s har tre andre afdelinger i Brooklyn. Flot second hand-tøj til attraktive priser..

Beacon’s closet

10 W 13th Street, Manhattan, New York

Vis på kort

Burlington Coat Factory

Man ville aldrig gætte på, at denne store amerikanske outlet-kæde er en enhver drag queens drøm. Men de har alt fra syrede accessories til smykker og kjoler.

Burlington Coat Factory

4 Union Square E, Manhattan, New York

Vis på kort

Parykker med mere

Et stort udvalg af parykker (selvfølgelig), hvor man kan style dem selv eller få hjælp hos de professionelle medarbejdere til at style dem.

123 Wigs

37 W 14th Street, Manhattan, New York

Vis på kort

Alcone

Teatralsk makeup til de mere krævende kvinder. Og farverne er meget mere dristige: "Jeg bruger primært Ben Nye eller Mehron", siger Glace.

Alcone

322 W 49th Street, Manhattan, New York

Vis på kort

Orchard Corset

Et imponerende udvalg af flotte korsetter til scenebrug og sexede stunder. "Denne ortodokse jødiske butik er fantastisk – de tilpasser korsetterne personligt til deres kunder".

Orchard Corset

157 Orchard Street, Manhattan

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk