Steder
24 timer i: Beijing


Stå op og dyrk morgengymnastik
Stå op ved daggry, tag til Jingshan Park, og dyrk noget morgenmotion samtidig med, at du får en autentisk Beijing-oplevelse. Lokale i alle aldre – men især de ældre – starter dagen her med traditionel tai chi eller qigong, mens andre danser, lytter til live-musik eller spiller kort.
Jingshanparken
1 Wenjing Street, Xicheng District
Vis på kort


To steder, du skal besøge
I hjertet af byen ligger to af Beijings mest imponerende vartegn. På Den Himmelske Freds Plads, kendt for sin historiske betydning, finder du berømte seværdigheder såsom Den Himmelske Freds Port, Mao Zedongs mausoleum og Monumentet for Folkets Helte. Pladsen ligger lige foran det storslåede paladsområde Den Forbudte By. Disse er et must, hvis det er din første gang i Beijing.
Den Himmelske Freds plads
Dongcheng
Vis på kort


Gammelt møder nyt på Wangfujing
Hvis du er i Beijing i forretningsøjemed og gerne vil købe en gave eller to til dem derhjemme, så har byen masser af shoppingmuligheder. Wangfujing Street, der har været et kommercielt centrum i mere end 700 år, har alt lige fra store varehuse med vestlige luksusmærker til små detailbutikker og markedsboder.
Wangfujing Street
Dongcheng District
Vis på kort
(Metrolinje 1)


Forkælelse til trætte fødder
Und dig selv en massage efter en lang dags arbejde eller sightseeing. Liangzi Massage and Gym er et kendt spasted, der drives på franchisebasis med luksusklinikker på fem forskellige lokationer i Beijing. Spastedet er specialiseret i fodmassage, der varmt kan anbefales til dem, der har brugt timer på at udforske byen til fods.
Liangzi spa
2/F, Liyuan Gongyu, Wangfujing
Vis på kort

Velvære starter i maven
Rigtig kulinarisk magi finder du hos eksklusive og vegetariske King’s Joy, hvor kokken Pan Jianjuni, en tidligere discipel af et buddhistisk tempel, opfordrer til sundhed og velvære gennem et lækkert kødfrit køkken. King’s Joys elegante atmosfære gør det til et perfekt sted for forretningsmiddage. Læs op på takt og tone, før du tager derhen.
King's Joy
Wudaoying Hutong, Dongcheng Qu
Vis på kort


The Legend of Kung Fu
Kinesisk kung-fu er en gammel form for kampsport, der kombinerer teknikker inden for selvforsvar, selvdisciplin, motion og kunst. Nyd et spektakulært kung-fu show på Beijings Red Theatre, hvor nogle af Kinas bedste kampsportsudøvere udfører “The Legend of Kung Fu” hver aften kl. 19.30.
Red Theatre
44 Xingfu Street, Dongcheng
Vis på kort
Publiceret: 6 maj, 2019
Book flybillet
Brug dine point
Fra60 000 Tur/retur
Mest læste
Mest læste
ANNONCE