/\

ANNONCE

Linda Condorelli har boet i Rom de sidste 10 år.
Linda Condorelli har boet i Rom de sidste 10 år.

Mennesker

Lindas top 5 i Rom

For 10 år siden rejste Linda Condorelli fra Borås i Sverige til Rom, og hun har aldrig set sig tilbage. Hun arbejder for turorganisationen Walks of Italy, hvor hun har lært meget om den evige stads bedst bevarede hemmeligheder.

Her får du Lindas bedste tips til ting, man kan gøre i Rom.

  1. Besøg et lokalt torvemarked med frugt og grønt. Det mest berømte er Campo de Fiori, men kan du lide at gå på opdagelse, så tag sporvogn nr. 8 og kør ud til Mercato San Giovanni di Dio.
     
  2. Den bedste udsigt over Rom finder man på Aventiner-højen og i parken Giardino degli Aranci. Kig igennem det maltesiske nøglehul, hvor der er perfekt udsyn til kuplen øverst på Peterskirken. Sørg for at være der præcis kl. 12.00, så du ser kanonen blive affyret.
     
  3. Gør som romerne og nyd en aperitivo før middagen. Aperol Spritz foretrækkes af de lokale. De fleste barer serverer gratis snacks sammen med din drink.
     
  4. Mozzarellaen er utroligt lækker, det samme er de typiske romerske pastasaucer – carbonara og amatriciana. Da Francesco, i en sidegade til Piazza Navona, er ét af mine foretrukne spisesteder, hvor der serveres ægte italienske retter.
     
  5. Når italienerne skal have en hurtig bid mad, snupper de et stykke pizza. Typisk fastfood i Rom er pizza al taglio, eller hvid pizza med kartofler.

Nyd udsigten fra Aventinerhøjenl, besøg et lokalt frugt og grønt-marked og glem ikke at gøre som romerne og drikke en aperitivo før middagen!

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk