/\

ANNONCE

Foto: MONSTRUM. Legeplads i Tulsa, USA.

Livsstil

MONSTRUM - de flotteste legepladser i verden

Før MONSTRUM lignede de fleste legepladser hinanden. Men siden 2003 har det danske firma skabt begejstring over hele verden med legepladser, ingen før har set magen til. Hvem der bare var barn igen!

Uanset om de er i Danmark eller Dubai, er legepladserne skabt til netop den sammenhæng, de skal indgå i. De har altid deres eget udtryk, og kan være underskønne som Krystalpaladset i Gøteborgs Liseberg og Tårnlegepladsen i Fælledparken.

MONSTRUMs krystalpalads i Liseberg, Gøteborg. Foto: MONSTRUM

De kan også være fjollede som Plants zombies vs. zombies i Wuxi i Kina og Monsteret i København. De kan involvere skibsvrag og havarede fly som Bermudatrekanten på Nørrebro, eller rumraketter som Cosmos-legepladsen i Moskva. De kan være hvaler, bjørne, papegøjer og løver, te-stel, drager eller damplokomotiver.

MONSTRUMS Plants vs Zombies i Wuxi, Kina. Foto: MONSTRUM

Men selvom ikke to er ens, er MONSTRUM-legepladserne let genkendelige med deres farvestrålende figurer, funktioner bag facaden og fantastiske håndværk. Alt bliver tegnet og bygget af firmaets i alt 40 tømrere, snedkere, designere og arkitekter i Brøndby.

MONSTRUMS Kosmos-legeplads i Moskva. Foto: MONSTRUM

Det hele startede dog i lidt mere beskeden målestok, da billedkunstner Ole Barslund Nielsen og designer Christian Jensen påtog sig at bygge en ny legeplads i den lokale børnehave. I stedet for at købe dyre, færdige elementer, skabte de en legeplads i træ med prinsessetårn, rumraket og rutsjebane.

”Vi fik så god respons fra både børn og voksne, at vi besluttede at lave et firma og prøve det af,” fortæller Ole Barslund Nielsen. ”

"Vi lavede nogle skitser, 3D-modeller og en hjemmeside, og så tog vi rundt for at sælge legepladserne lokalt i København. Vi tog et projekt af gangen - når vi havde solgt en legeplads, tog vi hjem og byggede den.”

MONSTRUM har lavet 4 legepladser i 4 verdenshjørner på Dokk1 i Aarhus. Her er det Bjørnen mod øst. Foto: MONSTRUM.

Inden længe begyndte ordrerne at strømme ind, også fra udlandet.

”Vi fik en bølge af opmærksomhed på blogs og i magasiner over hele verden, og sørgede for at have nogle flotte billeder at vise frem. Costumized legepladser er jo en lille niche, men jeg tror, det er den sjove kombination af det scenografiske og kunstneriske med low-tech materialer som brædder og skruer, der gør os interessante. Det er jo i princippet noget, ethvert kreativt menneske kan lave selv hjemme i garagen,” siger Ole Barslund Nielsen.

MONSTRUMs vildsvin på den historiske legeplads i Hald ved Viborg. Foto: MONSTRUM

Virksomheden voksede til, og efterhånden har MONSTRUM bygget mere end 230 legepladser, især i Danmark og Sverige, men også i resten af verden.

”Vi eksporterer faktisk omkring 80% af det vi laver,” siger Ole Barslund Nielsen, ” og vi er ved at få fint fat i både USA, Mellemøsten og Asien.”

MONSTRUMs flyverlegeplads i CPH Lufthavn. Foto: MONSTRUM

Faktisk går det så godt for MONSTRUM, at de for 7. gang er blevet tildelt Børsens Gazellepris. Den gives til en virksomhed, som i løbet af fire regnskabsår hvert år har haft positiv vækst og samlet set mindst fordoblet omsætningen over fire år.

MONSTRUMs samovar-legeplads i Moskva. Foto: MONSTRUM.

Så hvad er det, MONSTRUM kan?

”Først og fremmest kan vi inspirere børn til at lege og bruge deres krop,” siger Ole Barslund Nielsen. ”Samtidigt kan legepladserne virkelig give et områdeløft. De skaber en identitet og et nyt byrum, som både børn og voksne kan lide at hænge ud ved og komme tilbage til. Man skal huske, at der er lige så mange voksne som der er børn på en legeplads. Når legepladsen også virker fascinerende på voksne, får man en fælles oplevelse af, at det er sjovt at bevæge sig – og at der er et alternativ til at sidde hjemme og spille computer.”

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk