/\

ANNONCE

Lobbyen på SAS Royal Hotel i København
Lobbyen på SAS Royal Hotel i København

Fly

1960’erne: SAS åbner designer-hotel

SAS-hotellet blev skabt af den berømte arkitekt Arne Jacobsen og blev et vartegn for Københavns skyline.

Det siges, at Arne Jacobsen ikke selv brød sig om ordet “designer”, han brugte det aldrig selv, og det kan gøre det svært at skrive artikler om ham som denne. For her er der tale om en arkitekt, som skabte verdens første designer-hotel, SAS Royal Hotel lige midt i København, Jacobsens hjemby.When the building was completed, it was the tallest building in Denmark.

Bygningen er på 22 etager med 275 værelser. Den ligger et stenkast fra Tivoli og ændrede Københavns skyline, SAS’ image samt den kulturarv, som Jacobsen efterlod sig. For Jacobsens mest berømte møbler, stole som Dråben, Ægget og Svanen, blev tegnet til dette hotel, som alt andet i øvrigt, lige fra bestikket i rustfrit stål, møblerne og askebægrene til grebene på rullegardinerne.

Hvad angår selv bygningen, fik Jacobsen sin inspiration fra Manhattan, især fra den eksklusive Park Avenue. I 1960, da SAS Royal Hotel stod færdigt, var det den højeste bygning i Danmark. Med sine 69,6 meters højde var det landets eneste skyskraber, og der var desuden parkeringsplads til 300 biler.

Noget nyskabende ved hotellet var, at det fungerede som en lufthavnsterminal – den første løsning af sin art i Europa – med en shuttle-service med busser, som bragte 1960’ernes sande rejsende fra SAS Royal Hotellets cocktail-lounge til Kastrup Lufthavn på blot 20 minutter.

Men arkitekten var ikke selv tilfreds med det hele. Belysningen med lysstofrør i loftet i  terminalen blev han tvunget til at acceptere, men han syntes, at det klare hvide lys fik området til at virke alt for voldsomt.

Arne Jacobsen.“Jeg bryder mig ikke om det, men lige nu kan jeg bare ikke slippe for det,” sagde Jacobsen til den svenske avis Dagens Nyheter i 1959, 11 måneder før åbningen. “Belysningen er bedre i andre områder.”

Men det var en lille pris at betale for muligheden for at skabe historie. Stolene Svanen og Ægget blev klassikere (og Dråben blev også sat i produktion igen i 2014 efter 50 års pause). På den tid var stolenes bløde organiske former ikke bare eksempler på smukt design, men også på teknologisk fornyelse, og de var derfor også en udfordring for producenten Fritz Hansen.

“Han brugte altid runde former som kontrast til sine meget skarpe bygninger,” fortæller Poul Ove Jensen, arkitekt på Arne Jacobsens tegnestue, på en film om 50-års-jubilæet for Svanen. “F.eks. blev den spiralformede trappe et karakteristisk træk i hans bygninger.”

SAS Royal blev formgivet på samme måde. Udenpå er bygningen præget af lodrette linjer, som krydser de vandrette linjer i glasset, og indenfor ser man de runde former i Ægget og Svanen og den spiralformede trappe.

Både Ægget og Svanen ses stadig i offentlige områder rundt omkring i hele verden. F.eks. kan man se en flok Æg i Terminal 2, hvis man rejser til San Francisco.

From left: Drop, Egg & Swan chairs. All designed for use in the SAS Royal Hotel. Photo: Fritz Hansen

Men SAS Royal Hotel var mere end “bare” et designer-ikon. Hvis man gik forbi rejsebureauet, bankkontoret og biludlejningsfirmaet og videre gennem glaskontorerne til booking-kontoret, kunne man fortsætte direkte ud til kælderen og til bygningens egentlige nyskabelse.

Nede i hotellets mave lå der nemlig “en forunderlig elektronisk hjerne,” som Dagens Nyheter kaldte det, da terminalen åbnede i januar 1959.

“Den elektroniske hjerne kan fortælle, hvor mange tomme pladser der er på et fly til Los Angeles, bare ved at trykke på en knap på en regnemaskine,” skrev avisen.

Den nye booking-computer var den største af sin slags på denne side af Mississippi, eller i hvert fald Atlanten, og på “bare en tredjedel af et sekund [kunne den fortælle] hvor alle SAS-fly opholdt sig i verden.” Computeren, som kostede 1,5 million svenske kroner (i 2016-tal svarende til 17,7 million svenske kroner eller 1,9 millioner euro) havde også specialuddannet personale til at betjene den.

Blot nogle få år efter åbningen af hotellet blev der imidlertid foretaget ændringer på SAS Royal Hotel, og det mest af Jacobsens design forsvandt, undtagen i ét værelse, nr. 606, som blev bevaret i den oprindelige form. Efter 2014 er værelse nr. 506 også blevet indrettet i Jacobsens ånd.

SAS trak sig ud af hoteldriften i 2009, men SAS Royal Hotel står her stadig – med det store SAS logo hvor det altid har været.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk